I 1990 var jeg i Sydfrankrig, i det bakkede landskab bag Rivieraen, hvor jeg besøgte de skønne små byer og landsbyer, der opstod for århundreder siden som bjergfæstninger, og i hver by var der et krigsmindesmærke. På den ene side er der en liste med de tolv eller tyve unge mænd, der blev dræbt i 1. verdenskrig, og dét i bittesmå landsbyer, som selv i dag kun har et halvthundrede indbyggere. Som regel var alle unge mænd i en landsby blevet dræbt. Over hele Europa, i hver storby, by og landsby er der et krigsmindesmærke med navnene på de faldne under 1. verdenskrig. På den anden side af søjlen eller obelisken er der to eller tre navne på de døde fra 2. verdenskrig. I 1918 var alle raske unge mænd i Europa døde. I 1990 var jeg i Edinburgh, hvor man i en kold grå borg opbevarer rækkevis af bøger med navnene på de unge mænd fra Scotland, der blev dræbt mellem 1914 og 1917. Navne i hundredtusindevis, Og derefter i Glasgow – det samme. Så Liverpool. Optegnelser af slagteriet, af 1. verdenskrig. Liv, der ikke blev levet. Børn, der ikke blev født. Hvor har vi godt og grundigt glemt den skade, som krigen gjorde på Europa, selvom vi stadig lever med virkningerne. Hvis "Blomsten af Europa" (som de blev kaldt) ikke var blevet dræbt, og hvis de børn og børnebørn var blevet født, ville vi måske ikke leve i et i den grad andenklasses Europa og med den grad af rod og inkompetence.

Fra
Doris Lessing:
Under My Skin
(Uautoriseret oversættelse: Webmaster)

In 1990 [...] I was in the south of France, in that hilly country behind the Riviera, visiting the delicious little towns and villages which began centuries ago as hill forts, and in every town or village is a war memorial. On one face is a list of the twelve or twenty young men killed in World War One, and this in tiny villages that even now have only half a hundred inhabitants. Usually every one of the young men of a village was killed. All over Europe, in every city, town, and village is a war memorial, with the names of the dead of World War One. On another face of the shaft or obelisk are the two or three names of the dead of World War Two. By 1918, all the healthy young men of Europe, dead. In 1990 I was in Edinburgh where in a cold, grey castle are kept the lines of books recording the names of the young men from Scotland killed between 1914 and 1918. Hundreds of thousands of names. And then in Glasgow - the same. Then, Liverpool. Records of that slaughter, the First World War. Unlived lives. Unborn children. How thoroughly we have all forgotten the damage that war did Europe, but we are still living with it. Perhaps if 'The Flower of Europe' (as they used to be called) had not been killed, and those children and grandchildren had been born, we would not now in Europe be living with such second-rateness, such muddle and incompetence?

From
Doris Lessing:
Under My Skin

Wilfred Owen